Vi nærmer os deadline…

…og jeg er BLANK!

Tankerne kører rundt i hovedet på mig; hvor og hvad er den gode historie?

Jeg kan ikke sætte mig ind i, hvad jeg skal huske af forskellige ting og gode råd, når idéen endnu ikke er på plads.

Vores kære lærer siger, at vi hellere skal lave en god og kort soundslide på 1 minut end en dårlig og “lang” på 2 minutter….

Hvad er der nu galt med en kort, dårlig én på 30 sekunder;-)

Pøj pøj med mig!

Udgivet i:  on november 26, 2007 at 10:36 am Kommentarer (2)

Tjek lige vores rejseplan

I skal da vide, hvor vi skal hen, når vi nu tager til Thailand.

Dag 1

Vi flyver fra Billund til Frankfurt med Cirrus Airline.

I Frankfurt stiger vi på et af Cathay Pasific’s fly til Hong Kong.

Der er ikke mange danskere, der kender dette flyselskab, men det er ét af de i alt fem 5-stjernede flyselskaber i verden – og med aldeles fornuftige priser.

Dag 2

Vi lander i Hong Kong, men tager straks et fly videre til Bangkok.

Datoen hedder nu den 22. december og hvis vi valgte at bruge tid (og penge) i Hong Kong, ville det gå ud over vores juleaften, og det er specielt børnene ikke interesseret i. Her skal det måske nævnes, at vores datter Kamille har fødselsdag den 24. december…og den vil hun holde på en Bountystrand;-)

strand.jpg

Vi lander altså i Bangkok om formiddagen – 2 dage før jul – og da der heller ikke her er meget strand i sigte, tager vi om eftermiddagen videre med fly til Krabi i Sydthailand.

Her indlogerer vi os på turens første hotel, og mon ikke det bliver muligt at falde i søvn;-)

 

Dag 3 – 7

Vi har i disse dage tænkt os at tage rundt og se området, forskellige strande, tage på kajak-tur og og et “smut” i Kao Sok National Park….og så skal der selvfølgelig også både “jules”, holdes fødselsdag og shoppes!

 

Dag 8 – 11

Den 28. december tager vi til Koh Phi Phi, hvor vi bor på et forholdsvis billigt familiehotel. Så skal der for alvor snorkles, sejles….og så selvfølgelig holdes nytår!

 

Dag 12 – 15

Den 1. januar tager vi et indenrigsfly tilbage til Bangkok. Her skal vi bo på et hotel, der ligger lige ned til floden. Vi har endnu ikke planlagt, hvad vi skal, når vi er her, men der skal selvfølgelig shoppes igennem, og så skal vi på nogle flodture og se Grand Palace og andre særværdigheder. Det er jo et must!

 

Dag 16 – 21

Efter 3-4 dage i Bangkok tager vi ned til Koh Chang, der er Thailands anden største ø. Her skal vi bo i bungalows, der ligger helt ned til stranden. Faktisk i vandkanten:-)

Koh Chang betyder “Elefant-øen”….og ja, her lever elefanter, så der skal da prøves en ridetur. Derudover skal vi rundt på nogle af de andre øer i området og til fastlandet og svømme med delfiner. Der skal også bades totalt igennem, inden turen går hjem til Danmark…

 

Dag 22

I dag splittes gruppen. Jesper, mig, vores børn og svigermor tager til Bangkok, hvor vi snupper en enkelt overnatning, inden flyveturen Bangkok-Hongkong-Frankfurt-Billund.

Jespers søster, hendes mand og deres børn bliver hængende 2 uger længere og vil bl.a. til Cambodia.

 

Dag 23

Vi har en dag til at shoppe færdigt i Bangkok inden vi flyver hjem ved 19-tiden.

Det kunne da ha’ været skønt, hvis vi også kunne fortsætte turen, men ungerne har en del på programmet i skolen, så vi må rejse videre en anden gang. Vi skal jo også lige hjem og trække vejret inden vi tager på skiferie i Alperne – 3 1/2 uge senere:-)

Her skal vi bo:

Det vil vi gerne opleve:

Dem flyver vi med

Andre gode links:

  • sawadee.com kan du booke hoteller i hele Thailand. De er vildt tjekkede:-)
  • thailand.dk kan du få inspiration og gode råd fra andre thailands-freaks!
  • Her kan du få mere at vide om Krabi
  • Her kan du få mere at vide om Koh Phi Phi
  • Her kan du få mere at vide om Koh Chang

 

Udgivet i:  on november 1, 2007 at 8:52 am Kommentarer (3)

Så er jeg sørme frisk igen!

Jeg snød jo lidt i mit sidste indlæg. Eller…jeg var træt, og min hjerne kørte på vågeblus. Og hvor spændende er det lige at læse om?

Nu har jeg et bud på, hvordan jeg i første omgang vil bruge kombinationen af lyd og billeder på nettet.

Jeg er jo ikke i arbejde lige nu. Jeg uddanner mig og har ondt i skulderen . Af samme grund kan jeg ikke bruge “alt det her” professionelt, men så må jeg jo stjæle af min sparsomme fritid;-)

Jeg tager med familien (inkl. svigermor og svigerinde med mand og børn – vi blir’ 9 i alt) til thailand ved juletid. Fra den 21. december og tre uger frem skal vi rejse, svømme, snorkle, slappe og svede rundt omkring i Thailand! Det bliver helt genialt!

Nu efterlader jeg jo min familie hjemme i DK. Jeg mener, det er jo min mands del af familen, vi rejser med. Derfor har jeg hele tiden tænkt, at jeg skulle ha´lavet mig en hjemmeside…eller noget, hvor jeg kunne lægge nogle billeder ind til stor fornøjelse (og muligvis misundelse) for mine forældre, søskende, sviger dit-og-dat, nevøer, niecer og hvad har vi!
Men det er da slet ikke nok! Efter de sidste dages inspiration er jeg blevet helt klar i hovedet! De skal da ha’ det helt store multi-medieshow. Intet mindre!

Nu er jeg godt klar over, at det ikke er en decideret jordomrejse vi skal gennemføre, så ro på Janne! Men…lidt har også ret! Og vi slæber alligevel en af vores bærebare computere med. For nok skal vi rejse rundt fra nord til syd – og øst til vest – men da vi jo rejser med min svigermor, skal vi ikke bo i små bambushytter sammen med Gekkoer og slanger, men derimod hoteller med aircondition og (de fleste steder) netforbindelse. Tak Kirsten;-)

Og jeg ved, at min søn på 15 år vil elske at sidde og nørde sammen med mig et par gange i løbet af ferien. Så må vi jo se, om han kan leve op til mine forventninger, for det skal jo være stort det her.

Jeg skal da ud og holde foredrag, når jeg kommer hjem;-)

Udgivet i:  on at 8:19 am Skriv en kommentar

Jeg er faktisk lidt træt i det…

Jeg har ikke fået nævnt, at jeg går på en efteruddannelse. Webjournalistik, hedder den. Det er brandsjovt, og i dag har vi leget:-) Vi har optaget stemmer, ord, lyde mm. og bagefter redigeret i stor stil. Spændende!

Men så kom bomben! Nu skal i blogge. Kom så! Skriv et lille indlæg! Jo tak…gerne, men jeg er så frygteligt træt. Min hjerne fungerer absolut ikke…! Jeg kan ikke forholde mig til hverken biografier, tidslinjer, små fine film eller FAQ. I hvert fald ikke lige nu. Jeg vil hellere surfe og finde flere gode eksempler.

Så…god vind til jer…og godnat til mig.

Janne

Udgivet i:  on oktober 30, 2007 at 2:24 pm Skriv en kommentar

Jeg lytter, når det passer mig!

Jeg opdagede fænomenet Podcast for et års tid siden. Jeg havde i løbet af et par måneder brugt mange timer på offentlig transport mellem Århus og København. Min far, der bor i hovedstaden, blev alvorligt syg sidste sommer, så det var frem og tilbage…hele tiden og så igen!

Næh, hvor kan man kede sig i en linie 888. Som oftest sad jeg jo ved siden af nogen, jeg ikke kendte. Jeg ikke VILLE kende. Jeg orkede ikke at bruge 6 timer om ugen på at snakke med vildt fremmede. Og tro mig, det er ikke alle, der har det sådan. Jeg har hørt en del: “Må jeg sidde her?”, “Py-ha, sikke varmt, hva´!”, “Nå, hvad skal du så i Københavnstrup?” o.s.v.

Nok kan jeg være hård i filten, men jeg kan ikke bare svare et hurtigt “Aha!”, og så vende mig den anden vej. Jeg er høflig og tager snakken op:-/ Eller…jeg var høflig, for så jeg fik en iPod. Min lykke var gjort! Jeg fik fred!

De første par uger hørte jeg kun musik. Så fortalte min mand mig om Podcast. Jeg kunne – helt gratis – downloade mit ultimative yndlings-radioprogram “De Sorte Spejdere“…og høre det når jeg havde lyst!!! YES!

Humøret var højt, da jeg næste gang satte mig i bussen på vej mod København. Jeg tror oven i købet, jeg fniste lidt, da chaufføren sagde :”Hold da op, du holder dig godt? Jeg troede, du skulle ha´en børnebillet”, da damen ved siden af mig fortalte, at hun var pensionist. Intet kunne slå mig ud…jeg vidste jo, at lige om lidt var det DSS-tid.

Jeg hørte De Sorte Spejdere hele vejen – i 3 stive timer! Helt fantastisk! Og helt uden forstyrrelser. I hvert fald blev jeg ikke forstyrret. Hvad resten af bussen tænkte, da jeg gentagne gange brød ud i latter over den salige lyd, der kom ud af mine høretelfoner, ved jeg ikke. Hvis de har klaget, har de ikke klaget nok. Jeg bliver stadig lukket ind i bussen…sammen med min iPod…der er proppet med De Sorte Spejdere.

Tak for nu – vi skrives lige pludselig:-)

En lille guide til download af Podcast

Udgivet i:  on oktober 29, 2007 at 3:36 pm Kommentarer (2)

Arhh…endnu en amatør!

Og det er så mig – altså amatøren!

Nu snakker jeg ikke amatør, hvad alt angår, men i forhold til det her bloggeri….
Nu vel…jeg har da ofte været inde og tjekke ud, hvad andre har budt ind med af kloge ord og anekdoter på forskellige blogs, men jeg har aldrig selv givet mig til kende.

Nu er jeg her så. Primært fordi jeg skal! Det siger min lærer…! Men hvem ved? Måske bliver jeg ligefrem grebet af det.

Til en start er jeg bare lidt usikker på projektet….og måske lidt bange. Jeg er jo “den nye pige i klassen”, hvad det her angår.

Og hvad med tonen? Hvordan er den herinde? Er man en “nar”, hvis andre ikke er enige med én, eller er man et “spændende menneske” med egne holdninger. Vi får se…

Nu synes jeg allerede, at jeg er ved at løbe tør for ord. Måske var da alligevel ikke nogen særlig god idé med det blog-halløj. Eller også skal jeg lige have lidt røg og inspiration…i nævnte rækkefølge? Ja, det prøver jeg da lige:-)

På gensyn!

Udgivet i:  on at 10:49 am Kommentarer (1)